Arrangementer

Politisk debatmøde

2. marts - kl. 19:00 til 21:00

Viby Bibliotek Skanderborgvej 170
Viby J, 8260 Danmark

Læs mere

Brunchmøde med René Christensen

14. marts - kl. 9:30 til 12:00

Viby Bibliotek Skanderborgvej 170
Viby J, 8260 Danmark

Læs mere

Generalforsamling

23. marts - kl. 19:00 til 21:00

Viby Bibliotek Skanderborgvej 170
Viby J, 8260 Danmark

Læs mere

Pressemeddelelser

Den 19. februar 2020

Reaktion fra rådmand Jette Skive, Sundhed og Omsorg, på økonomisk genopretning af socialområdet

Af Jakob Søgaard Clausen

Sent tirsdag aften blev partierne i Aarhus Byråd bag budgetforliget for 2020 enige om en aftale, der skal sikre, at Social- og Beskæftigelsesområdet kan overholde budgettet i 2020. Aftalen vækker utilfredshed hos rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive (DF): ”Forligspartierne annullerer med et pennestrøg magistratsstyret og rådmændenes råderet over egen opsparing. Sundhed og Omsorg…

Læs mere
Den 19. september 2019

Dansk Folkeparti går fra budgetforhandlinger i Århus

Af Jakob Søgaard Clausen

Dansk Folkeparti går fra budgetforhandlinger i Århus Sent torsdag aften forlod Dansk Folkeparti de lokale budgetforhandlinger i Århus. Partiets rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive, er meget utilfreds med forløbet af forhandlingerne: “Borgmesteren er meget arrogant og hyklerisk. Når han sidder som formand i KL over for finansministeren, så er han velfærdens beskytter, men…

Læs mere
Den 12. september 2019

Borgerlige i Århus Byråd: Sælg Jægergården og flyt forvaltningen ud af midtbyen

Af Jakob Søgaard Clausen

Pressemeddelelse: Borgerlige i Århus Byråd: Sælg Jægergården og flyt forvaltningen ud af midtbyen I forbindelse med næste uges budgetforhandlinger i Århus Kommune går de borgerlige i byrådet i samlet flok med et ønske om at flytte sociale forhold og beskæftigelsesforvaltningen (MSB) ud af midtbyen. Med det nye kontorhus Blixens i Gellerup som forbillede foreslår Venstre, Dansk Folkeparti,…

Læs mere
Pressemeddelelser arkiv

Facebook

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons

Ulvebekæmpelse i delstaten Brandenburg

Af: Knud N. Mathiesen

Der kan være mange meninger om dem, men det er en kendsgerning, at vi har ulve i Danmark, som angriber får blandt andet i Vestjylland. Er det rimeligt? Det kan der også være mange meninger om, men at får bliver skambidt og i mange tilfælde lider en grusom død, det kan der vel ikke være mange meninger om. Det er ganske enkelt ikke i orden, når man ved, at ulven er en lystmorder. De dræber ikke bare for at få føde og for at overleve, men til ingen verdens nytte. Vi taler om cirka 300 skambidte og døde får siden 2016. Det må der sættes en stopper for, og muligheden kan være at følge det, man har indført i delstaten Brandenburg i Tyskland.

Man skal fjerne den urealistiske bevisbyrde og lade jægere skyde uden dokumentation på en formodet mistanke, som man har gjort i delstaten Brandenburg. Det vil hjælpe disse landmænd, som er hårdets ramt.

En anden mulighed er at få ophævet fredningen og lave jagttid på ulven uden for dens yngletid.

Hvis ikke der gøres noget, er jeg bange for, at der er nogen, der tager loven i egen hånd, hvis ikke allerede det er sket. Jeg har læst i indlæg og set i tv om ulve-problemet, at parolen ofte lyder: skyd - grav ned - og hold kæft.

Det er den værst tænkelig løsning, og derfor er det også vigtigt, at der bliver taget fat om ulve-problemet, så vi ikke lader en lille kreds af vestjyske landmænd stå alene med smerten over at se deres dyr skambidt og døde. Ellers kan parolen bliver en realitet.

(Bragt i HerningFolkeblad d. 6. februar 2020)
... Vis mereVis mindre

Ulvebekæmpelse i delstaten Brandenburg

Af: Knud N. Mathiesen

Der kan være mange meninger om dem, men det er en kendsgerning, at vi har ulve i Danmark, som angriber får blandt andet i Vestjylland. Er det rimeligt? Det kan der også være mange meninger om, men at får bliver skambidt og i mange tilfælde lider en grusom død, det kan der vel ikke være mange meninger om. Det er ganske enkelt ikke i orden, når man ved, at ulven er en lystmorder. De dræber ikke bare for at få føde og for at overleve, men til ingen verdens nytte. Vi taler om cirka 300 skambidte og døde får siden 2016. Det må der sættes en stopper for, og muligheden kan være at følge det, man har indført i delstaten Brandenburg i Tyskland.

Man skal fjerne den urealistiske bevisbyrde og lade jægere skyde uden dokumentation på en formodet mistanke, som man har gjort i delstaten Brandenburg. Det vil hjælpe disse landmænd, som er hårdets ramt.

En anden mulighed er at få ophævet fredningen og lave jagttid på ulven uden for dens yngletid.

Hvis ikke der gøres noget, er jeg bange for, at der er nogen, der tager loven i egen hånd, hvis ikke allerede det er sket. Jeg har læst i indlæg og set i tv om ulve-problemet, at parolen ofte lyder: skyd - grav ned - og hold kæft.

Det er den værst tænkelig løsning, og derfor er det også vigtigt, at der bliver taget fat om ulve-problemet, så vi ikke lader en lille kreds af vestjyske landmænd stå alene med smerten over at se deres dyr skambidt og døde. Ellers kan parolen bliver en realitet.

(Bragt i HerningFolkeblad d. 6. februar 2020)

Kommentar på Facebook

I Tyskland har man fundet sig i dette i mange år, og her har man lært at sætte gode effektive hegn op. Der er intet der forhindre danske landmænd at gøre det samme. Men taler vi om at skyde dyr der er til fare for os i naturen, så er Fjæsingen og Flåten langt farligere, for ikke at nævne hugormen..

En tredje løsning er at lave et ordentligt ulvehegn nede ved grænsen til Tyskland. Det skal være overvåget med kamera og droner med ansigts genkendelse så vi også kan snuppe ulovlige emigranter med i købet. De ulve vi har i DK er kun på strejf og de kommer fra Tyskland og Polen. Lad hegnet gå godt ud i vandkanten så de ikke bare kan svømme over ligesom de vilde svin har fundet ud af .....Vi skal ikke have folk til at skyde løs her i Danmark... det må være nok at der er visse tossede der skyder hunde der er kommet ud af syne. Jægerne må betale prisen og tage til Tyskland og Polen og købe sig ind på de meget dyre ulvejagter.

Hvorfor vil vores politiske system ikke se kendsgerningerne i øjnene og forbyde sharia?

Af: Knud N. Mathiesen

Mange danskere er ikke bekendt med, hvad sharia er for en størrelse, men værst af alt: Der er også mange politikere, embedsfolk, sagsbehandlere, menighedsrådsmedlemmer og andre beslutningstagere, som heller ikke ved, hvad sharia er.

Berøringsangst og uvidenhed om islam har gjort, at vi som samfund ikke har stillet krav til indvandrere og flygtninge med muslimsk baggrund. Det er en af grundene til, at vores integration har slået fejl igennem de seneste 30 år eller mere.Islam er en samfundsmodel og ikke bare en religion. Islam består af tre dele: en religion, et retssystem og et detaljeret politisk system. Denne politiske udførelse af den islamiske samfundsmodel er sharia. Når en muslimsk kvinde bærer tørklæde eller burka, signalerer det, at hun underkaster sig sharia og derfor ikke ønsker at blive integreret i demokratiet.

Når man indretter bederum til muslimer, indretter samfundet sig efter sharia. Kan et demokratisk, kristent land som Danmark blive ved at accepterere dette? Hvorfor vil vores politiske system ikke se kendsgerningerne i øjnene og forbyde sharia?

Efter det er kommet frem i tv, at shariaråd og shariadomstole forefindes, kan der være en forhåbning om, at det bliver stoppet og forbudt. Nu må vi se, hvad udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil gøre i den kommende tid.

Folkekirken skal også italesætte dette problem. Folkekirken har et moralsk ansvar for at beskytte den kristne tro og dens kultur, og det gør man ikke, hvis man tier og samtykker. Vi bliver nødt til at forholde os til problematikken, for problemet er der, uanset om man kan lide det eller ej.

Sharia er den muslimske verdens grundlov, og den forsøger man gradvist at få implementeret i hele Europa i de vestlige demokratier. Derfor bliver vi også nødt til at forholde os til sharialovgivning i Danmark og i hele Europa.

Hvis man som muslim vil bosætte sig i et demokratisk land, skal man leve efter demokratiets regler og ikke efter sharia – den muslimske grundlov.

Ingen shariadomstole i Danmark og Europa!
... Vis mereVis mindre

Hvorfor vil vores politiske system ikke se kendsgerningerne i øjnene og forbyde sharia?

Af: Knud N. Mathiesen

Mange danskere er ikke bekendt med, hvad sharia er for en størrelse, men værst af alt: Der er også mange politikere, embedsfolk, sagsbehandlere, menighedsrådsmedlemmer og andre beslutningstagere, som heller ikke ved, hvad sharia er.

Berøringsangst og uvidenhed om islam har gjort, at vi som samfund ikke har stillet krav til indvandrere og flygtninge med muslimsk baggrund. Det er en af grundene til, at vores integration har slået fejl igennem de seneste 30 år eller mere.Islam er en samfundsmodel og ikke bare en religion. Islam består af tre dele: en religion, et retssystem og et detaljeret politisk system. Denne politiske udførelse af den islamiske samfundsmodel er sharia. Når en muslimsk kvinde bærer tørklæde eller burka, signalerer det, at hun underkaster sig sharia og derfor ikke ønsker at blive integreret i demokratiet.

Når man indretter bederum til muslimer, indretter samfundet sig efter sharia. Kan et demokratisk, kristent land som Danmark blive ved at accepterere dette? Hvorfor vil vores politiske system ikke se kendsgerningerne i øjnene og forbyde sharia?

Efter det er kommet frem i tv, at shariaråd og shariadomstole forefindes, kan der være en forhåbning om, at det bliver stoppet og forbudt. Nu må vi se, hvad udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil gøre i den kommende tid.

Folkekirken skal også italesætte dette problem. Folkekirken har et moralsk ansvar for at beskytte den kristne tro og dens kultur, og det gør man ikke, hvis man tier og samtykker. Vi bliver nødt til at forholde os til problematikken, for problemet er der, uanset om man kan lide det eller ej.

Sharia er den muslimske verdens grundlov, og den forsøger man gradvist at få implementeret i hele Europa i de vestlige demokratier. Derfor bliver vi også nødt til at forholde os til sharialovgivning i Danmark og i hele Europa.

Hvis man som muslim vil bosætte sig i et demokratisk land, skal man leve efter demokratiets regler og ikke efter sharia – den muslimske grundlov.

Ingen shariadomstole i Danmark og Europa!

Kommentar på Facebook

og så er der halal afgiften. Penge som bliver brugt til terror. Det er der ikke mange som kender til

Ja og jeg fatter det heller ikke. Man skal dæleme gå med bind for øjnene - have vat i ørene og være totalt læseretarderet for at forstå det. Læs Nostradamus og man bliver lidt rystet

Flot skrevet.

Fantastisk skriv du rammer hovedet på sømmet

Træls tendens: Hvorfor lade én bevaringsværdig villa stå, når der i stedet kan bygges en etageejendom med 20 lejligheder?

Af: Jakob Søgaard Clausen - Dansk Folkeparti, 1. suppleant til Århus Byråd

Århus vokser med hastige skridt. Der bliver bygget her og der og alle vegne. Og det er jo altid godt med udvikling. Men med vokseværket er der også kommet en intens debat om, hvor vi bevæger os hen med byudviklingen.

I Dansk Folkeparti ser vi en træls tendens: Massivt nybyggeri forurener unikke lokalområder, og de grønne åndehuller er under pres, mens bygherres økonomiske gevinster synes at overtrumfe, når byrådet skal tage stilling til nye projekter.

Logikken er måske forståelig: Hvorfor lade én bevaringsværdig villa stå, når der i stedet kan bygges en etageejendom med 20 lejligheder? For os, der kerer os om Århus' identitet, er svaret dog indlysende, hvis vi skal bevare Århus' sjæl. Men for et politisk flertal i Århus Byråd med Socialdemokratiet i spidsen er virkeligheden imidlertid en anden.

De er dybt optagede af at gøre Århus til en international storby. Og i sådan en skal der naturligvis være mange mennesker. Derfor vokser kommunen med 4000-5000 mennesker årligt. Af både erhvervsplan og planstrategi, som byrådet har under politisk behandling netop nu, fremgår det, at det er en ambition, at vi i 2050 skal være 450.000 mennesker i Århus Kommune.

Men hvorfor er det dog en ambition? Hvorfor skal det være et mål i sig selv, at der i Århus skal bo så mange mennesker?

Jeg mener, at den store befolkningstilvækst udgør en stor udfordring for vores byudvikling. Befolkningstilvæksten presser boligpriserne i vejret, og den er grunden til, at det kan betale sig med så meget nybyggeri og fortætning, mens grønne områder og bevaringsværdige bygninger må lade livet.

Det er en trist udvikling, hvor man i det uendelige ræs efter at vokse glemmer, at der også skal være plads til de århusianere, der allerede bor her.

Hvis der er politisk vilje, er det heldigvis muligt at tage noget af presset.

Vi behøver ikke at arbejde efter en ambition om at blive 450.000 mennesker i 2050. Mindre kan godt gøre det. Derfor skal vi arbejde meget mere med bosætning på tværs af kommuner. Vi skal anerkende, at alle uddannelsesinstitutioner ikke nødvendigvis skal ligge i Århus. Og så skal vi tænke over, hvor store arbejdspladser placeres. Der sker ikke noget ved, at mennesker krydser kommunegrænser.

På den måde mindskes presset en smule, og vi kan bevæge os i retningen af en byudvikling, hvor Århus udvikles med respekt for kulturhistorie og sjæl. En byudvikling, hvor man også har for øje, at der skal være plads til at leve. Det er ikke nok med et sted at bo.

(Bragt i Stiften d. 03. februar 2020)
... Vis mereVis mindre

Træls tendens: Hvorfor lade én bevaringsværdig villa stå, når der i stedet kan bygges en etageejendom med 20 lejligheder?

Af: Jakob Søgaard Clausen - Dansk Folkeparti, 1. suppleant til Århus Byråd

Århus vokser med hastige skridt. Der bliver bygget her og der og alle vegne. Og det er jo altid godt med udvikling. Men med vokseværket er der også kommet en intens debat om, hvor vi bevæger os hen med byudviklingen.

I Dansk Folkeparti ser vi en træls tendens: Massivt nybyggeri forurener unikke lokalområder, og de grønne åndehuller er under pres, mens bygherres økonomiske gevinster synes at overtrumfe, når byrådet skal tage stilling til nye projekter.

Logikken er måske forståelig: Hvorfor lade én bevaringsværdig villa stå, når der i stedet kan bygges en etageejendom med 20 lejligheder? For os, der kerer os om Århus identitet, er svaret dog indlysende, hvis vi skal bevare Århus sjæl. Men for et politisk flertal i Århus Byråd med Socialdemokratiet i spidsen er virkeligheden imidlertid en anden.

De er dybt optagede af at gøre Århus til en international storby. Og i sådan en skal der naturligvis være mange mennesker. Derfor vokser kommunen med 4000-5000 mennesker årligt. Af både erhvervsplan og planstrategi, som byrådet har under politisk behandling netop nu, fremgår det, at det er en ambition, at vi i 2050 skal være 450.000 mennesker i Århus Kommune.

Men hvorfor er det dog en ambition? Hvorfor skal det være et mål i sig selv, at der i Århus skal bo så mange mennesker?

Jeg mener, at den store befolkningstilvækst udgør en stor udfordring for vores byudvikling. Befolkningstilvæksten presser boligpriserne i vejret, og den er grunden til, at det kan betale sig med så meget nybyggeri og fortætning, mens grønne områder og bevaringsværdige bygninger må lade livet.

Det er en trist udvikling, hvor man i det uendelige ræs efter at vokse glemmer, at der også skal være plads til de århusianere, der allerede bor her.

Hvis der er politisk vilje, er det heldigvis muligt at tage noget af presset.

Vi behøver ikke at arbejde efter en ambition om at blive 450.000 mennesker i 2050. Mindre kan godt gøre det. Derfor skal vi arbejde meget mere med bosætning på tværs af kommuner. Vi skal anerkende, at alle uddannelsesinstitutioner ikke nødvendigvis skal ligge i Århus. Og så skal vi tænke over, hvor store arbejdspladser placeres. Der sker ikke noget ved, at mennesker krydser kommunegrænser.

På den måde mindskes presset en smule, og vi kan bevæge os i retningen af en byudvikling, hvor Århus udvikles med respekt for kulturhistorie og sjæl. En byudvikling, hvor man også har for øje, at der skal være plads til at leve. Det er ikke nok med et sted at bo.

(Bragt i Stiften d. 03. februar 2020)