DF Ungdom rydder op i Århus

I DF Ungdom Århus/Østjylland ønsker vi at værne om den danske natur. Århus’ natur flyder desværre over i affald, hvor alt lige fra gamle havestole til cigaretskodder og gamle dåser ligger og flyder i naturen. Derfor har DF Ungdom Århus/Østjylland valgt at oprette en indsamling af affald i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings årlige Affaldsindsamling søndag d. 2. april.
Århus er jo en flot by med meget natur, og derfor ærgrer det os at se, at den dejlige natur vi har i Århus ødelægges af så meget affald. Vi vil gerne give vores bidrag til at bevare den flotte århusianske natur. Men en ting er at have nogle gode politiske tanker og ønsker, noget andet er at vise det i handling. Derfor har vi valgt at oprette denne affaldsindsamling” siger bestyrelsesmedlem i DF Ungdom, Jakob Søgaard Clausen, der har stået for at arrangere eventet.
Vi mødes på TV2 Østjyllands parkeringsplads kl. 11 og går herfra langs Randersvej ned mod byen og samler alt det affald, vi kan finde i naturen. Alle kan deltage i indsamlingen uanset alder og politisk overbevisning. Sidste år lavede vi en affaldsindsamling på samme strækning. Her indsamlede vi 180 kg affald plus 116 dåser. I år er der forhåbentligt mindre.
Kontakt vedr. ovennævnte kan rettes til bestyrelsesmedlem Jakob Søgaard Clausen på 61281786 eller [email protected]